Skjoldbruskkirtel

Skjoldbruskkirtel-symptomer – tegn på under- og overfunktion

Træthed, kuldechold og vægtøgning – eller hjertebanken og vægttab. Skjoldbruskkirtel-symptomer ser forskellige ud ved under- og overfunktion. Sådan genkender du dem.

5 min. læsning Udgivet Opdateret

Symptomer på halsbetændelse
Indhold
  1. Symptomer ved underfunktion (hypotyreose)
  2. Symptomer ved overfunktion (hypertyreose)
  3. Skjoldbrusklid hos kvinder
  4. Hvad skyldes det?
  5. Forskellige skjoldbrusklid
  6. Så finder du ud af, hvordan skjoldbrusken fungerer
  7. Diagnose og behandling
  8. Skjoldbrusken under og efter graviditet
  9. Hvornår skal du søge læge?
  10. Ofte stillede spørgsmål

Skjoldbrusken sidder forrest på halsen og styr stofskiftet – hvor hurtigt kroppen forbrænder energi. Hvis den arbejder for langsomt eller for hurtigt, kan det mærkes i hele kroppen, men symptomerne er så hverdagsagtige, at de ofte får en anden forklaring. Her gennemgår vi, hvilke tegn der hører til henholdsvis underfunktion og overfunktion, og hvordan du finder ud af, hvad det drejer sig om.

Symptomer ved underfunktion (hypotyreose)

Underfunktion er den mest almindelige skjoldbrusklid. Kroppen kører på lavt blus:

  • Træthed og mangel på energi, som ikke forsvinder med søvn
  • Kuldefølsomhed – du fryser, når andre har det godt
  • Vægtøgning uden at du har ændret kost eller træning
  • Forstoppelse
  • Tør hud og skørt hår, nogle gange hårtab
  • Nedtrykthed og svært ved at koncentrere sig
  • Muskel- og ledsmerter
  • Langsom puls
  • Rige eller uregelmæssige menstruationer
  • Hævelse i ansigtet, især omkring øjnene

Generne sniger sig ind over månederne. Det er almindeligt, at omgivelserne opdager forandringen før den person, der er ramt.

Symptomer ved overfunktion (hypertyreose)

Ved overfunktion går alt for hurtigt i stedet:

  • Hjertebanken og hurtig puls
  • Vægttab trods normal eller øget appetit
  • Varmeoverfølsomhed og øget svedtendens
  • Angst, irritabilitet og rastløshed
  • Skælven på hænderne
  • Søvnproblemer
  • Blød eller hårdere afføring
  • Muskelsvaghed, tydeligst i lårene
  • Øjenproblemer – svien, dobbeltsyn eller fremstående øjne

Skjoldbrusklid hos kvinder

Skjoldbrusklid er betydeligt mere almindelig hos kvinder end hos mænd, og risikoen stiger med alderen og i året efter en fødsel. Da træthed, vægtforandring og nedtrykthed nemt kan forklares med småbørnslivet, stress eller overgangsalderen, er det en tilstand, der ofte forbliver uopdaget længe. Forandret menstruation – rigere, mere ujævne eller udeblevne blødninger – er et signal, der er værd at tage alvorligt.

Hvad skyldes det?

Den mest almindelige årsag til underfunktion er, at immunforsvaret angriber skjoldbrusken. Andre årsager er jodmangel, sygdom i hypofysen og tilstande efter operation eller strålebehandling af kirtlen. Bag overfunktion ligger oftest Graves sygdom, som også er autoimmun, men knoldstruma kan også give for høj hormonproduktion.

Forskellige skjoldbrusklid

Struma – forstørret skjoldbrus

Struma betyder, at kirtlen er forstørret, og det kan forekomme ved både normal, høj og lav funktion. Det ses som en hævelse forrest på halsen, nogle gange med trykfornemmelse eller modstand, når du synker. Hvis skjoldbrusken føles større, knoldet eller ujævn, bør du søge læge for at få den undersøgt.

Kronisk skjoldbruskindammation

Den mest almindelige betændelse og årsagen til de fleste tilfælde af underfunktion. Immunforsvaret danner antistoffer mod kroppens egen skjoldbruskindrevæv og nedbryder det langsomt. Kirtlen kan både vokse – det kaldes Hashimotos tyreoiditis – og skrumpe. Tilstanden er langvarig, men behandles godt med skjoldbruskhormon.

Subakut skjoldbruskindammation

Den næstmest almindelige form, ofte udløst af en virusinfektion og nogle gange kaldet de Quervains tyreoiditis. Den forløber i faser: først udskiller kirtlen for meget hormon, derefter vender forløbet, og den producerer for lidt. Smerte og ømhed i halsen er almindeligt. De fleste bliver helt raske.

Andre former

Betændelse kan i sjældne tilfælde skyldes bakterier og kan også opstå efter strålebehandling af halsen eller efter behandling med radioaktivt jod.

Så finder du ud af, hvordan skjoldbrusken fungerer

Symptomerne er ikke nok – de overlapper med jernmangel, D-vitaminmangel, depression og almindelig søvnmangel. Blodprøver skal vurderes sammen med symptomer og øvrige oplysninger.

TSH er det hormon, der styrer skjoldbrusken, og det er det, man måler først. Hvis TSH er højt, arbejder kroppen for at stimulere en kirtel, der kører for langsomt – et tegn på underfunktion. Hvis TSH er lavt, tyder det i stedet på overfunktion.

Vores skjoldbrusketest til hjemmebrug måler TSH med et fingerprik og har en grænseværdi på 5 μIU/ml, og det giver svar på omkring ti minutter. Hvis du vil have et mere komplet billede, findes Skjoldbrusken Basis som laboratorietest med TSH, frit T3 og frit T4, og Jern & Skjoldbrusketest, hvis du også vil have en indikation af lave jernlagre. En normal selvtest udelukker ikke alle årsager til generne.

En selvtest giver en indikation, ikke en diagnose. Ved afvigende resultater eller vedvarende gener skal du kontakte lægen for at få foretaget fuldstændige prøver og få foretaget en vurdering.

Læs vores forklaring af TSH, frit T4 og frit T3 i skjoldbrusketest for at se, hvad de forskellige analyser måler.

Diagnose og behandling

Lægen bekræfter billedet med flere prøver end TSH – oftest frit T4, nogle gange frit T3 og antistoffer for at afgøre, om årsagen er autoimmun. Ved forstørret kirtel eller knuder undersøges halsen, og ved mistanke om noget mere alvorligt kan der blive taget en celleprøve med en tynd nål.

Underfunktion behandles med skjoldbruskhormon i tabletform, som doseres ind ved hjælp af gentagne prøver. Ved overfunktion findes der flere muligheder – medicin, der bremser produktionen, radiojodbehandling eller kirurgi. De fleste får det godt, når niveauerne endelig er indstillet, men det tager ofte nogle måneder at finde den rette dosis, og man skal følge prøverne i mellemtiden.

Skjoldbrusken under og efter graviditet

Skjoldbruskhormon er nødvendigt for fosterets udvikling, og behovet stiger under graviditeten. Ubehandlet underfunktion kan påvirke både graviditeten og barnet, og den person, der allerede er i behandling, skal oftest justere dosis. I året efter fødslen er risikoen for en midlertidig skjoldbruskindammation desuden forhøjet – den kan først give overfunktion og derefter underfunktion og nemt forveksles med almindelig træthed med et lille barn.

Hvis du er gravid, planlægger graviditet eller for nylig har født et barn og har gener, skal du tale med jordemoderen eller lægen i stedet for at nøjes med en selvtest.

Hvornår skal du søge læge?

  • Hvis skjoldbrusken føles forstørret, knoldet eller ujævn
  • Ved trykfornemmelse på halsen eller svært ved at synke
  • Ved hjertebanken, kraftigt vægttab eller udtalt træthed, som vedbliver
  • Ved afvigende prøvesvar
  • Ved gener under eller efter en graviditet

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er de mest almindelige skjoldbrusklid symptomer?

Træthed, kuldefølsomhed og vægtøgning ved underfunktion. Hjertebanken, vægttab og varmeoverfølsomhed ved overfunktion. Træthed er det eneste, der er almindeligt ved begge.

Hvordan ved man, om man har problemer med skjoldbrusken?

Du kan ikke afgøre det ud fra symptomerne. Det kræver en blodprøve, og TSH er den værdi, man starter med.

Kan skjoldbrusklid give vægtøgning?

Ja, underfunktion kan give et par kilos vægtøgning, mest væske. En større vægtøgning har oftest andre årsager, men det er fornuftigt at få tjekket skjoldbrusken.

Er skjoldbrusklid mere almindelig hos kvinder?

Ja, betydeligt. Risikoen stiger desuden med alderen og i året efter en graviditet.

Hvad er struma?

En forstørret skjoldbrus. Den kan forekomme ved både normal, høj og lav funktion og ses som en hævelse forrest på halsen.

Teksten er generel information og erstatter ikke en vurdering fra sundhedsvæsenet. Ved akutte symptomer skal du ringe 112. Har du spørgsmål om dit helbred, kan du kontakte din egen læge eller lægevagten.

Relevante produkter

Testene, der nævnes i artiklen. Du tager prøven derhjemme.

Læs mere i vidensbanken

Find den rigtige test på 1 minut

Vi erbjuder tre typer af tests - välj det som passar dig bäst.

Selvtest: hurtigt svar derhjemme direkte.
Labtest - prøvetagning derhjemme: ta provet själv og skicka till labb til analys.
Labtest - prøvetagning klinik: prøvetagning hos klinik eller provtagningsställe.

Du får tydelig information om hvad testet viser, hvordan det används og hvad nästa steg kan vara.