Gluten findes i modificeret hvede (selv durumhvede), rug, korn, spelt (rughvede), kamut og krydsninger af kornsorter. At være gluten intolerant betyder, at tarmen er overfølsom overfor gluten. Det er vigtigt at forstå, at glutenintolerans ikke bare fører till ubehag. Hvis én, som er overfølsom, alligevel udsættes for glutenholdige produkter, kan det i sidste ende føre til en skade på tarmen. Så det er vigtigt at fastslå, om det drejer sig om intolerans eller cøliaki, som det også kaldes for. Med en glutentest, kan man få svar på, om de antistoffer, som frigøres i kroppen ved intolerance overfor gluten, findes i blodet. Det er vigtigt at kontakte en læge ved mistanke om glutenintolerans.
Hvad er glutenintolerans?
Gluten intolerans, cøliaki, er en autoimmun sygdom. Dette betyder, at immunforsvaret angriber eller vender sig mod kroppen, og deraf opstår der symptomer.
Ved intolerance overfor gluten dannes der antistoffer mod det glykoprotein, som findes i gluten. Dette fører til skader på tyndtarmens slimhinde. Det er ikke det samme som kornallergi, der traditionelt set er blevet kaldt for glutenallergi. Der findes egentlig kun en form for intolerans overfor gluten, men der kan være forskellige grader af overfølsomhed. Det betyder, at nogle kan have sygdommen uden at mærke det på samme tydelige måde, som andre gør det. Med tanke på dette kan det være klogt at få taget en glutenintolerans test, således at kosten kan omlægges i god tid, og yderligere tarmskader kan forhindres.
Hvem kan rammes af glutenintolerans?
Både børn og voksne kan rammes af glutenintolerans. Man har erfaret, at de, som får sygdommen cøliaki konstateret, er genetisk modtagelige overfor sygdommen. Hvis den optræder indenfor familien, så findes der altså anledning til at være lidt ekstra opmærksom. Man kan få glutenintolerans som barn eller senere i livet. Symptomerne kan opstå ved, at man spiser mere mad med gluten end tidligere. Med en enkelt test for glutenintolerans kan man hurtigt finde ud af, om man er overfølsom. Det kan det være en fordel, hvis man får denne viden på et tidligt tidspunkt, specielt i forhold til den fremtidige kontakt med sundhedsvæsenet.
Der forekomme af og til, at medie- og kosteksperter ser negativt på gluten. Det skyldes formodentlig kost-trends, hvor man anser brød og produkter med kulhydrater som problematiske. Selv om du finder ud af, at du føler dig bedre tilpas med en kost med færre mel-produkter, så betyder det ikke, at du er allergisk overfor gluten, eller at du lider af glutenintolerans.
Symptomer på cøliaki eller intolerans
Når tarmen ikke kan optage næringsstoffer som sædvanlig, kan det føre flere symptomer med sig. Hvis din tarm er overfølsom overfor gluten, så giver det ofte til et eller flere symptomer som:
- Løs mave
- Oppustet mave
- Ondt i maven
- Hurtigt vægttab
- Træthed og nedtrykthed
- Opkast og utilpashed
- Blærer i munden
- Blærer på kroppen
- Ondt i kroppen
- Fertilitetsproblemer
Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer, kan det betyde intolerance overfor gluten. Med en glutentest får du hurtigt svar på spørgsmålet.
Ikke let at stille en diagnose
Det er ikke helt enkelt at stille diagnosen glutenintolerans. Det er enklere at udelukke glutenintolerans ved en test for antistoffer. Hvis du har en følsom mave og mistænker, at det har med glutenintolerans at gøre, kan du altså starte med en test. Hvis glutentesten udelukker gluten som årsag, bør du gå videre og undersøge andre mulige grunde til problemet.
Hvordan behandler man glutenintolerans?
Det findes kun en behandling, som virker på glutenintolerans, og det er fuldstændig at udelukke gluten fra kosten. Der findes ingen genveje eller noget medicin. Gluten findes i korn, hvede (selv durumhvede), rug, byg, spelt (rughvede), kamut og krydsninger af kornsorterne. De, som har glutenintolerans, kan prøve med havre i kosten. Havren er specialfremstillet, så at den ikke indeholder spor af hvede, rug eller byg. Denne havre må gerne mærkes med "glutenfri".
Det kan godt lade sig gøre at leve et liv med god mad og uden besvær, selv om man har glutenintolerans. Hvis du får sygdommen konstateret, så findes der stor hjælp at hente fra kostrådgivere, diætister og læger, som er eksperter i cøliaki.
