Borrelia fra flåter

Et lille flåtbid kan synes at være småting, men idag så ved vi bedre. Ikke at man bør gå i panik, fordi man er blevet bidt af en flåt, men det er vigtigt at forstå, at det skal tages alvorligt og håndteres på den rette måde. Sygdommen borrelia kan man få via flåter, som er bærere af smitten. Det kan dog være godt at vide, at man ikke nødvendigvis bliver ramt, selv om man er blevet bidt. Ikke engang når flåten reelt bærer på infektionssygdommen. Nip dyret af, så snart du kan, og rengør såret. Hold derefter øje med området, hvor du blev bidt, for at udelukke, at du er blevet inficeret.

Hvad er Borrelia?

Bakterieinfektionen borrelia er velkendt i Sverige, som en sygdom man kan få via et flåtbid. Bakterien som forårsager infektionen kaldes for Borrelia burgdorferi, og den er bara en ud af flere forskellige bakterier indenfor samme kategori, som kan give infektionen Lyme borrelios. På engelsk kaldes sygdommen netop for Lyme Disease, hvilket stammer fra det latinske navn.

Bakterierne, som også kaldes for spirochaeter, når mennesket via et værtsdyr, en såkaldt vektor. I Danmark er det flåten Ixodes ricinus, eller skovflåten, som fungerer som værtsdyr. Den suger blod fra fugle og andre dyr såvel som fra mennesker og får på denne måde bakterien ind i sig. Det er ikke alle flåter, som har bakterien, så der er ingen grund til at frygte at blive syg hver gang, man bliver bidt. Bakterierne lagres i flåtens mave og vil ved fremtidige bid bevæge sig fra tarmkanalen og via spytkirtlerne til det dyr eller menneske, som flåten suger nyt blod fra.

Hvis man får disse bakterier i sig, så kan de sprede sig videre i kroppen og forårsage en hel del ubehag. Det bedste er at behandle borrelia på tidligt stadium. Så slipper man for at skulle behandles med endnu værre lidelser såsom inflammationer og infektioner i vigtige kropssystemer som for eksempel nervesystemet.

Symptomer

Det er meget vigtigt at være opmærksom på symptomer, der kan tyde på, at man er ramt af borrelia.

Almindelige symptomer på borrelia er:

• Hovedpine
• En følelse af en enorm træthed
• Ondt i både muskler og led
• Hud, som er irriteret og rød, der har en diameter på mindst 5 cm. Røde mærker opstår ofte indenfor 3-30 dage efter biddet. Man kan have udslet flere uger.
• Rødme, som tager til.
• Borrelia lymfocytom på øreflippen. Denne er en hævelse, som er rød og får øreflippen til at hænge lidt. Dette ses ofte hos børn, som rammes.
• Utilpashed
• Svimmelhed
• Nakkestivhed
• Feber
• Inficerede lymfekirtler
• Hjerteproblemer

Der kan også opstå alvorligere symptomer efter et flåtbid, men de er ikke så almindelige. Specielt hvis man er på et tidligt stadium og får penicillin allerede ved mildere symptomer. Hvis man lader infektionen sprede sig ukontrolleret i kroppen og nervesystemet, og hjernen så rammes, så er det faktisk sådan, at det kan udvikle sig til en permanent tilstand, som man ikke senere kan helbrede. Men som sagt er dette meget sjældent og giver ikke anledning til aldrig mere at gå i skoven eller marken, hvor flåterne har deres levesteder.

Er det borrelia?

Selvfølgelig er det godt med information online, og at man kan søge online, men foretag ikke en selvdiagnosticering ved at læse på nettet. Du kan for eksempel vælge at tage en borreliatest for hurtigt at få at vide, om det er borrelia eller ikke. Det kan ikke anses for at være sløseri med tiden at tage en test eller at gå til doktoren. Selv om det med største sandsynlighed viser sig, at du ikke er blevet smittet, så er det vigtigt, at du tjekker op på sagen efter et bid, som måske har givet dig eller et barn rødme eller hævelse. Dette især når flere borrelia-symptomer opleves.

Det er ikke svært at fastslå, om man er ramt, så det kan synes forkert at ignorere sagen og risikere bivirkninger, som kan tage lang tid at helbrede. Selv om du ikke har set en egentlig flåt på kroppen, så kan du være blevet bidt. Hvis du efter et ophold i skov, højt græs eller andet sted, hvor flåterne findes, ser hudrødme, så skal du absolut sørge for at få et professionelt svar på spørgsmålet, hvorvidt det er borrelia.

Hvordan får jeg, og hvordan undgår jeg borrelia?

Man får ikke en borreliainfektion når som helst. Man skal først være blevet bidt af en flåt, som bærer på smitten, og biddet skal være sådan, at det lykkes infektionen at trænge ind i kroppen. Det sker, at flåter, som er smittebærere, bider, men at bakterien ikke når at komme ind i kroppen, hvis dyret hurtigt fjernes. Med tanke på dette, så er det rigtigt godt at være opmærksom. Har man gået tur i en skov og vandret lidt i noget højt græs, så bør man tjekke, om man fik en ubuden gæst med sig. Med en god flåttang får man hurtigt fjernet flåten, og risikoen for at smitten skulle have trængt ind i kroppen mindskes således mærkbart.

Flåttangen er fin at anvende, da den gør det muligt at få dyret ud i et stykke uden de store problemer. Hvis der sidder dele tilbage, så har man ikke elimineret risikoen for smitte. Det skal man tænke på, både hvad angår mennesker og dyr.

Det findes flåter alle steder i Danmark. Særligt ved de danske kyster, må man være klar til at blive bidt, hvis man går omkring i tætbevoksede naturområder med bare ben. Man regner med, at cirka en tredjedel af alle flåter, som findes i Danmark er smittebærere og at 1 bid ud af 150 giver infektion. Med andre ord så er det ikke helt usædvanligt, men heller ikke noget som sker ved hvert flåtbid.

Hvis man tager lange bukser, langærmet tøj, strømper og endda støvler på, så bliver det sværere for flåterne at komme ind til huden. Selv hvis de skulle kravle ned i en støvle, så når de ikke ind til strømper og bukser, inden man skræmmer dem bort og vasker sig efter udflugten. I perioder, hvor man opholder sig meget udendørs, så skal man gå sin egen, børns og kæledyrs krop igennem dagligt. Flåterne kan nemt ses, endda også flåtbid, som kan føre til en infektion.

Hvis du har kæledyr

Hvis man har kat eller hund, som er udenfor ofte, så er risikoen stor for, at dyret vil have flåter, når den vender hjem. Hvis man ikke har for vane at efterse dyrets pels dagligt, så opdager man måske først flåten, når den har vokset sig stor og ser ud lidt som en væskefyldt bule i grønblå farve. Det er vigtigt at nippe flåten af, og gøre det på den rette måde. Lær hvordan man nipper kæledyrenes flåter af, og sørg for, at ingen dele bliver tilbage på dyrets hud. Tænk på, at pelsdyr kan komme hjem med flåter, som bevæger sig frit rundt i pelsen, og som er klar til at klatre videre over på mennesker, som findes i boligen. Vær også grundig med at vaske hænder og flåttang efter at have ordnet det.

Hvis det er sådan, at kæledyr må opholde sig i senge, sofaer og andre pladser, hvor man sidder og slapper af sammen, så øges risikoen for, at man bliver bidt. Hjemme er man jo ikke ligeså opmærksom som i skoven. Man går ikke omkring med støvler, strømper og lange bukser i flere lag, og derfor er kæledyr en ekstra risiko i flåtsæsonen, som strækker sig fra tidlig forår til sent efterår.

Lær dit barn at være opmærksom på flåter

En god måde at beskytte sig mod flåtbid og borrelia på er at sørge for, at barnet lærer, hvordan man opdager et bid og de små sorte dyr. Barnet kan undersøge kæledyrene dagligt og desuden fortælle, hvis de tror, de selv er blevet bidt. Hvis man ikke lærer barnet om flåterne og flåtbid, så er der risiko for, at de ikke fortæller, når de er blevet bid. Så ser man måske ikke sammenhængen mellem symptomer og flåtbid, hvilket kan medføre, at man ikke behandler det rigtigt og i tide.

Tænk dog på at forklare barnet det stille og roligt, så det ikke bliver bange for at færdes udenfor på grund af flåterne. Det gælder om at huske på, at der er nogen større fare, hvis man håndterer bid rigtigt. Når barnet er opmærksomt og aktivt undersøger sig selv og kæledyrene, så kan man stort set eliminere risikoen for at blive ramt af borrelia. Så en lille snak om flåter og en enkelt lektion i at nippe flåter af er virkelig en god investering i familiens sundhed.

Borreliaen er et faktum, hvad gør vi nu?

Når man har fået konstateret, at det er borrelia, via en test eller hos lægen, kræves der behandling med antibiotika. Hvis det bare drejer sig om rødme i huden, så bør man hurtigt blive frisk igen, men hvis smitten har spredt sig videre rundt i kroppen, så kræves der lidt mere, og man må muligvis regne med længere helbredelsestid. Inflammationer, som fører til hudskader eller andre problemer, kan også have behov for andre former for behandling, hvis man for eksempel får problemer med smerte eller kløe.

Det er vigtigt, at man taler med en kyndig læge om, hvordan man bedst giver behandling, og om hvordan man kan lindre de følgesymptomer, som man måske er ramt af på grund af borreliaen. Der findes en kronisk udgave af borrelia, som kaldes for borreliaartrit. Det er en sygdomstilstand, som kan opstå, hvis man ikke behandler borreliaen, når først den konstateres. Hvis man får kronisk borrelia, så gælder det om at finde den rette måde at håndtere den på, så man kan leve et så normalt liv som muligt.

Man kan ikke blive immun overfor borrelia

Det er utroligt vigtigt at forstå, at man ikke kan blive immun overfor borrelia. Har man haft infektionen en gang, så kan man få den igen. Et nyt flåtbid kan give samme problem, så bare fordi at man er blevet behandlet en gang, så kan man ikke slappe af og lade være med at tjekke huden efter ophold i naturen. Der findes ingen vaccine mod infektionssygdommen, og derfor kan ingen gå fri.

Selvfølgelig kan man stort set gøre det umuligt at blive smittet, hvis man ikke har kæledyr og aldrig går ud i naturen, men det er ikke et sandsynligt scenarie. Man kan aldrig helt gardere sig mod flåterne, så det bedste er at skabe nogle gode rutiner for et tjek af huden, at søge hjælp og tage en borrelia test straks, hvis man ser en rødme.

Det vidste du nok ikke om Borrelia…

Borrelia er en opmærksomhedskrævende infektionssygdom i Danmark, men der findes ting, som du måske ikke vidste om den. Her er nogle fakta, som du bør kende til:

• Borrelia anses af mange forskere for at være den mest komplicerede type af bakterie, som vi hidtil har kendt til. Man sammenligner den faktisk med HIV.
• Antibiotika fungerer godt til at reducere symptomerne, men faktum er, at man ikke er helt sikker på, at man med antibiotika kan blive helt fri for bakterien.
• Man har i de senere år indset, at borreliaen findes i mange flere internationale flåtpopulationer, end hvad man først troede.
• Det er ikke sikkert, at den første blodtest viser, at man har bakterien i kroppen, da borreliaen i cyste-udgave ikke afgiver noget DNA. Man kan derfor have behov for flere borreliatests for at komme frem til den rette diagnose.
• Flåter kan føre andre smitteformer med sig, ikke bare borreliabakterier.
• Borreliabakterier er perfekte til at finde steder i kroppen, hvor immunsystemet og antibiotikaen ikke har fuld virkningskraft.
• Det er ikke kun flåter, som spreder borreliaen. Bakterien kan også komme via andre insekter som bider, som for eksempel myg.